Rønne Havns bestyrelsesrepræsentant i Offshore Center Bornholm, Jeppe la Cour bliver havnens nye kommerciel direktør

Kæmpe tillykke til Jeppe la Cour, der træder ind i en nyoprettet stilling hos Rønne Havn A/S, som Kommerciel direktør/CCO.

OCB-medlemmer yder i dag services ud over offshore vind opgaver på havnen, og begge dele styres fortsat.

 

Om organisationsændringer skriver Rønne Havn A/S:

Rønne Havn skal fortsat drives professionelt, serviceorienteret og med kvalitet - også i den massive vækstperiode der kommer i årene fremover. Derfor styrker vi nu organisationen og den daglige ledelse.

Det er helt afgørende, at vi løbende fastholder og udvikler havnens position, og hele tiden sikrer at den organisatoriske og ledelsesmæssige praksis også kan understøtte den udvikling.

 

Vi står over for endnu en massiv vækstperiode, hvor der skal være en stærk forretningsmæssig og kommerciel tilgang, fokus på sikker drift og kapacitetsstyring samt på havnens strategiske infrastrukturudviklings- og byggeprojekter.

 

For at matche de øgede kommercielle muligheder har Rønne Havn valgt at styrke det forretningsmæssige og kommercielle ansvar på havnen.  I den forbindelse indtræder Jeppe la Cour i en ny stilling som CCO, Chief Commercial Officer. Jeppe får til opgave at styrke alle havnens forretningsområder, som udover Færger og Bulk også tæller Krydstogt, Offshore samt udlejning af arealer og bygninger.

 

Jeppe har været en del af Rønne Havn A/S siden 2019, hvor han har været ansvarlig for udviklingen af Offshore afdelingen og projekterne indenfor havvind.

 

I arbejdet med at styrke ledelsesniveauet på havnen vil der også blive ansat en ny COO, der har det drifts- og vedligeholdelsesmæssige ansvar for havnen. Opgaven omkring både drift og udvikling af havnen varetages pt af COO, Jørn Nygaard. Vi har som bekendt netop igangsat en større fremtidssikring af havnen, der over de næste knap to år skal styrke havnens position som Bornholms primære forsyningshavn og Østersøens centrum for grøn energi.

 

Arbejdet med at finde den rette person til stillingen som COO er gået i gang. Indtil en ny COO er på plads vil både byggearbejdet og havnedrift fortsat være samlet hos Jørn Nygaard.

Når en ny COO er på plads fortsætter Jørn Nygaard i en ny stilling som projektchef med ansvar for alle havnens større infrastruktur- og byggeprojekter.

 

Link -  se og hør Jeppe TV2Bornholm La Cour vil skabe ringe i vandet på Rønne Havn (tv2bornholm.dk)