Bornholm som Energi Ø i Østersøen tiljubles af Offshore Center Bornholm (OCB)
Pressemeddelelse
- november 2019
Bornholm som Energi Ø i Østersøen tiljubles af Offshore Center Bornholm (OCB), som netop er på vej til Wind Europe Offshore 2019 i Bella Centeret, København.
”Vi ser vældig interessante perspektiver i forslaget. Det understøtter virkelig, hvad netværket Offshore Center Bornholm arbejder for” fortæller Jens Hjul-Nielsen, Bestyrelsesformand for OCB.
Wind Europe Offshore 2019 bliver de næste dage mødested for aktører indenfor verdens offshore havvind og hvor Bornholm er repræsenteret med en stand. Det har været spændende hver gang, vi har været på messe. Bornholm er blevet mere og mere synlig som en seriøs medspiller når det gælder offshore havvindaktivitet. Først med den nye specialdesignede og udviderede havn og nu forventer vi, at ideen om Bornholm som Energi ø, vil tiltrække ekstra opmærksomhed, så det bliver sjovt”. Fortæller Lone Reppien Thomsen, OCB – og fortsætter:
Vi bliver 12 personer, der vil tale Bornholms sag de næste dage og ikke mindst indhente viden fra en branche i rivende udvikling. OCB er et netværk og det er netop engagementet i netværket og blandt medlemmerne, der skal være med til at skabe en succesoplevelse for vores kunder og styrke et attraktivt Bornolm, som energi Ø. På messen lancerer vi også OCB’s nye app, som er en støtte til kommende sitemanagers der således har OCB medlemmerne lige ved hånden. Vi arbejder også på denne måde med at gøre OCB kompetencer tilgængelige, fortsætter Lone Reppien Thomsen
Generelt vil Lone Reppien Thomsen meget gerne i kontakt med personer er bor på Bornholm og som arbejder i offshore vind, om det er på et serviceskib, på selve møllerne er lige meget – men vi ser denne gruppe personer som en vidensressource og vil derfor gerne i dialog.
Offshore Center Bornholm og Rønne Havn A/S findes på stand: C3-C25. 26 - 28. november 2019